Finansiering og priser
Center for Neurorehabilitering - Kurhus er pr. 1. januar 2007 overgået fra den sociale sektor til at være en hospitalsafdeling. Da centeret ikke er optaget under loven om frit sygehusvalg, kræves individuel kautionsbehandling i hver enkelt sag.
Et rehabiliteringstilbud kan finansieres som:
- En sygehusbevilling/regional finansiering efter Sundhedsloven i den sygehusmæssige behandlingsfase (fase 2).
- En kommunal finansiering efter Sundhedslovens § 140, stk. 3, jf. § 84.
- En social udgift efter Servicelovens § 102 (fase 3) med mulighed for statsrefusion i særligt dyre enkeltsager i henhold til seneste bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr. 941 af 1.10.2009) § 176: I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i en konkret sag overstiger en årlig udgift på 0,9 mio. kr. eller mere, refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgiften, der overstiger 1,69 mio. kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct - jf. "Vejledning om regulering pr. 1. januar 2010 af satser på Indenrigs- og Socialministeriets område" (VEJ nr. 97 af 19.11.2009).
| Den centrale refusionsordning efter lovens § 176. |
% |
| Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager under 900.000 kr. årligt |
0 |
| Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager fra 900.000 til 1.689.999 kr. |
25 |
| Refusion af udgiften til særligt dyre enkeltsager fra 1.689.999 kr. årligt |
50 |
- Via en privattegnet sundhedforsikring.
Da det påhviler henvisende instanser at sikre kautionsbevilling, anbefales det generelt disse at tage kontakt til den relevante myndighed (visiterende overlæge, sygehusets/regionens finanskontor, kommunal sagsbehandler) afhængigt af i hvilken fase af rehabiliteringen den henviste befinder sig.
Takster 2010:
Forundersøgelsen koster kr. 9.947.
Døgntilbud koster kr. 7.303 pr. kalenderdag.